Ofte kan dødsboer behandles af arvingerne selv – med eller uden en advokats hjælp. Det kaldes et privat skifte. En række krav skal være opfyldt, før skifteretten vil lade arvingerne behandle et dødsbo som privat skifte.

Hvis du og alle de andre arvinger kan blive enige om at skifte dødsboet privat, skal I oplyse det til skifteretten. Skifteretten vil så tage stilling til, om et privat skifte af dødsboet kan lade sig gøre.

I hvilke tilfælde kan boet skiftes privat?

Dødsboet skal se ud til at ende med et økonomisk overskud, når værdierne er gjort op og gælden er betalt, hvis skifteretten skal udlevere det til privat skifte – og overskuddet skal være større end grænsen for boudlæg (se beløbsgrænser nedenfor). Desuden skal mindst én af arvingerne være solvent (altså kunne betale sine regninger) – og han/hun må ikke være repræsenteret af en værge.

Et dødsbo kan ikke skiftes privat, hvis afdøde har ønsket noget andet i sit testamente, eller hvis skifteretten vurderer en risiko for, at arvingerne ikke vil gennemføre skiftet på en ordentlig og forsvarlig måde.

Sådan anmoder I om privat skifte

For at I som arvinger selv kan stå for behandlingen af et dødsbo, skal I anmode skifteretten om privat skifte. Det gør I ved at vælge en kontaktperson og udfylde en blanket.

Blanketten skal underskrives af alle arvinger eller vedlægges en skiftefuldmagt. Samtidig skal I indsende solvenserklæring for mindst én af arvingerne.

Skifteretten behandler nu jeres ønske om at skifte dødsboet privat. Hvis skifteretten accepterer det, vil jeres kontaktperson modtage en skifteretsattest, som giver jer ret til at råde over dødsboets ejendele, bankkonti og øvrige værdier. Kontaktpersonen vil også blive opkrævet en retsafgift på 2.500 kr., som i den endelige opgørelse betales af dødsboet.

Hvis skifteretten ikke kan give jer lov til at skifte privat, vil retten kontakte jer og vælge en bobestyrer til at behandle dødsboet.

Blanket til anmodning om privat skifte

Blanket til skiftefuldmagt

Blanket til solvenserklæring

Det giver en skiftefuldmagt lov til

Hvis I er flere arvinger i et privat skifte, er det ofte praktisk, at én arving repræsenterer de øvrige arvinger. Ellers skal alle arvinger skrive under på alle dokumenter, mens dødsboet behandles.

En skiftefuldmagt giver én arving lov til at træffe beslutninger på en anden arvings vegne – men fuldmagten kan begrænses på en række punkter, hvis man fx selv ønsker at godkende og underskrive åbningsstatus eller boopgørelse.

Alle arvinger skal enten give fuldmagt eller selv deltage i bobehandlingen og underskrive dokumenter. Hvis I ikke kan blive enige, skal I kontakte skifteretten, som oftest vil lade en bobestyrer behandle dødsboet.

En legatar er en person (eller organisation), som ifølge afdødes testamente skal arve en bestemt sum penge eller bestemte ejendele. Legatarer deltager ikke i bobehandlingen, medmindre de også skal have del i den almindelige arvefordeling, og legatarer skal derfor heller ikke give fuldmagt.

Blanket til skiftefuldmagt

Blanket til skiftefuldmagt (Engelsk)

Afdødes gæld og regninger

I et privat skifte er det arvingernes ansvar at betale den gæld, som afdøde havde.

Når skifteretten sender jer en skifteretsattest, sætter retten samtidig et proklama i Statstidende. Et proklama er en annonce, der efterlyser folk eller virksomheder, som den afdøde har gæld til. Når proklamaet er offentliggjort, har eventuelle kreditorer otte uger til at opgøre og indsende deres krav til boet.

Gæld til SKAT og gæld med pant er undtaget fra fristen, men andre kreditorer mister retten til at få penge udbetalt af boet, hvis de ikke sender deres krav inden for fristen.

Det er vigtigt, at I så hurtigt som muligt afmelder den afdødes forpligtelser – fx abonnementer, medlemskaber, lejeaftaler, faste madleverancer og forsikringer – så kreditorerne kan sende deres krav til jer. Lovpligtige forsikringer – fx husforsikring – skal boet betale, indtil huset er solgt eller overtaget af en arving.

Hvis det viser sig, at der er så stor gæld, at dødsboet måske ikke kan betale den, skal I straks sige det til skifteretten. Så vil retten lade en bobestyrer behandle dødsboet.

Dødsboets værdier

Når et dødsbo skal gøres op, er det nødvendigt at kende alle afdødes værdier (aktiver). Værdierne er fx kontanter, aktier, obligationer, penge på bankkonti, bil, båd, ejerbolig, sommerhus og værdifulde møbler, smykker, kunst eller samlinger.

Alt skal opgøres til de beløb, som I tror, tingene kan sælges for. Hvis I får noget i boet vurderet, skal I bruge vurderingen.

Hvis en arving vil overtage fast ejendom fra dødsboet, er det den seneste vurdering, der bestemmer værdien. Hvis den seneste vurdering er en offentlig ejendomsvurdering, så accepterer SKAT ofte, at værdien tillægges eller fratrækkes 15 pct. SKAT har dog ret til at få en ejendom vurderet, hvis der er tvivl om markedsværdien. Hvis man vil værdisætte en ejendom ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering, kræver det, at alle arvinger er enige om det, og at ejendommen ikke er blevet vurderet siden den offentlige ejendomsvurdering.

Hvis I sælger fast ejendom for dødsboet i stedet for, at en arving overtager huset eller lejligheden, er det salgsprisen, der gælder. 

SKAT kan ved den endelige godkendelse ændre værdier eller bede skifteretten om at få en sagkyndig til at vurdere handelsprisen.

Åbningsstatus

Når I har overblik over de værdier (aktiver) og den gæld (passiver), som den afdøde havde på dødsdagen, skal I lave en åbningsstatus. Den giver et overblik over boets forventede værdi, når der er betalt begravelse, retsafgifter, evt. advokat-hjælp, istandsættelse af lejlighed mv. 

Alle arvinger skal underskrive åbningsstatus (eller vedlægge originale skiftefuldmagter), og den skal sendes i to eksemplarer til skifteretten, som sender det ene eksemplar videre til SKAT. I skal sende åbningsstatus senest seks måneder efter dødsdagen, dog er der altid mindst to måneders frist fra skifteretten har sendt jer en skifteretsattest.

Blanket til åbningsstatus

Vejledning til åbningsstatus

Boopgørelse

En boopgørelse er en oversigt over et dødsbos samlede værdi på en opgørelsesdag, hvor gælden er betalt og alle ejendele og værdier er solgt eller overtaget af arvinger.

I modsætning til åbningsstatus, som ofte indeholder anslåede værdier, skal boopgørelsen vise et præcist regnskab. Det skal altså være de præcise beløb, som gæld er indfriet til, som værdier er solgt for, og som arvinger har overtaget værdier for. Indtægter og udgifter i boet fra dødsdagen til opgørelsesdatoen, skal også regnes med – fx husforsikring, advokatbistand og lejeindtægt.
Opgørelsesdagen kan I fastlægge fra selve dødsdagen og frem til et år efter dødsdagen. 

Efter opgørelsesdagen må dødsboet ikke længere have nogen værdier ud over penge på en bankkonto.

Alle indtægter eller udgifter i forbindelse med dele af det tidligere bo skal modtages eller betales af den, der har modtaget denne del af boet. Det gælder fx en bil, hvor der skal betales forsikring og ejerafgift – eller et hus, hvor der skal betales ejendomsskat og brandforsikring, eller hvor der er lejeindtægt fra et værelse. 

Boopgørelsen er altså en præcis oversigt over boets samlede værdi på boets opgørelsesdag. I kan derfor se, om boets værdi er over grænserne for boafgift og dødsboskat – og I kan beregne, hvor meget boet evt. skal betale i boafgift (se beløbsgrænserne nedenfor).

Boopgørelsen skal også vise, hvordan boets ejendele (og deres værdi) er fordelt til de enkelte arvinger, og arvingernes tilhørsforhold til den afdøde skal beskrives. 

Boopgørelsen skal I indsende i to eksemplarer til skifteretten, som videresender det ene eksemplar til SKAT. SKAT vil inden for tre måneder tage stilling til, om værdierne i boopgørelsen kan godkendes.

Blanket til boopgørelse

Hjælpebilag til boopgørelse

Vejledning til Boopgørelse

Eksempel på Boopgørelse med kommentarer

Afslutning af dødsboet

Hvis SKAT godkender jeres boopgørelse, og boet ikke skal betale dødsboskat, sender skifteretten en afgiftsberegning og opkrævning af evt. boafgift, som skal betales inden seks uger. Hvis boets værdi er over 1.000.000 kr., opkræver skifteretten en yderligere retsafgift på 6.500 kr.

Når boafgiften er betalt, så er boet sluttet. Alle arvinger hæfter hver især for at betale evt. boafgift, så det er en god idé at vente med at fordele pengearv, til afgifterne er betalt. 

Hvis du ikke er afdødes nærmeste familie, skal dødsboet betale en tillægsafgift på 25 pct. af din del af arven. Afgiften vil blive opkrævet af skifteretten. 

Den nærmeste familie er afdødes forældre, børn og svigerbørn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, adoptivbørn og personer, der har boet sammen med den afdøde i de sidste to år inden dødsfaldet, eller inden afdøde flyttede på plejehjem. 

Hvis SKAT vurderer, at dødsboet kan være skattepligtigt, skal I udfylde en blanket:

SKAT - Selvangivelse for bobeskatningsperioden

Tidsfrist ved privat skifte

Ved et privat skifte skal bobehandlingen være afsluttet og boopgørelsen skal være indsendt til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Beløbsgrænser for dødsboets behandling

Beløbsgrænserne justeres hvert år.

Det er årstallet ved et dødsfald, der bestemmer, hvilke beløbsgrænser der gælder for dødsboets behandling.

Bundfradrag for boafgift (beløbet fordobles, hvis afdøde sad i uskiftet bo):

  • 301.900 kr. (2020)
  • 295.300 kr. (2019)
  • 289.000 kr. (2018)

Sidst opdateret: 09. juli 2020