Læs hvad en række forskellige medarbejdere selv siger om at arbejde i Danmarks Domstole.

Mange af medarbejderne ved Danmarks Domstole udfører opgaver, som omverdenen kun sjældent hører om, men som har stor betydning for os alle. De 2500 medarbejdere der arbejder ved Danmarks Domstole, er derfor fordelt ud på mange forskellige faggrupper, der alle bidrager til et stærkt fagligt miljø, som vi værner om.

Daniel Cesar - dommerfuldmægtig ved Retten i Hillerød


Daniel Cesar
29 år
Dommerfuldmægtig
Retten i Hillerød
Ansat siden 1. oktober 2018
Tidligere Horten Advokater

At se og høre borgerne

Tekst og foto Dorthe Studsgarth. Marts 2019.

Her vil jeg gerne arbejde, det er en god arbejdsplads, tænkte jeg, da jeg gik herfra efter at have været til samtale. Her er nogle dygtige, ansvarlige mennesker, som jeg kan lære en masse af. Heldigvis fik jeg jobbet, og i de næste par år er jeg uddannelsesfuldmægtig her ved retten. Jeg havde været nogle år i advokatbranchen og ønskede at skifte den forretningsmæssige indstilling til juraen ud med en mere samfundsorienteret tilgang.

Mit job indebærer, at jeg træffer afgørelser, der har stor betydning for folks liv. Derfor er det vigtigt for mig, at borgerne oplever at blive set og hørt. Jeg vil gerne være med til at sørge for, at systemet forstår dem den ene gang, de statistisk set er i kontakt med domstolene.

Jeg bliver hele tiden kastet ud i noget nyt og gerne på dybt vand. Men jeg er aldrig helt alene i bassinet. Der er altid nogen at spørge og masser af vidensdeling generelt. Indtil nu har min chef overværet en del af mine fogedsager og har givet mig feedback bagefter.

I øjeblikket er jeg tre dage om ugen i fogedretten, og de to andre dage arbejder jeg med civil- og straffesager. Fordi jeg sidder med så mange forskellige typer sager, skal jeg konstant sætte mig ind i nye ting. Derfor må jeg hele tiden forberede mig virkelig grundigt og gøre mig ekstra umage for at være skarp på en sag. De mange udfordringer betyder dels, at jeg oplever at have et superspændende og sjovt job, og dels at jeg hele tiden lærer nye sider af arbejdet ved domstolene.

Diana Valin Bertelsen - kontorfuldmægtig ved Retten i Esbjerg (interview ifm. coronapandemien i 2020)

Diana Valin Bertelsen
46 år
Kontorfuldmægtig, udlært advokatsekretær
Retten i Esbjerg
Ansat pr. 1. januar 2017
Tidligere Advokathuset i Esbjerg samt advokatfirmaet Hjerrild & Bisgaard

Fra arbejde på distancen til en ny hverdag

Tekst: Nana Vogelbein, foråret 2020

Vores hjemsendelse
gav en underlig følelse. Vi vidste ikke, hvornår vi skulle møde på arbejde igen, og i begyndelsen, da uvisheden om coronavirussen var stor, føltes alting ubehageligt og usikkert. Der gik en lille uge, fra jeg blev hjemsendt, til jeg havde fået etableret hjemmearbejdsplads. Jeg nåede at arbejde hjemmefra to dage, hvor jeg passede akuttelefonen og embedsmailen, før jeg blev kaldt på arbejde. Vores vagt skulle holde ferie, så jeg blev bedt om at varetage hendes arbejdsfunktioner i retten med hjælp fra en kollega.

Det er rart at være tilbage på arbejde og få lov til at udføre mit arbejde, som jeg sætter en ære i. Jeg er superglad for plexiglasset, der er blevet sat op i informationen. Det giver mig en tryghed i disse tider.  Man skal ikke hele tiden være ræd for, om borgerne kommer for tæt på, og være bange for, at afstanden ikke overholdes. Det er dejligt, at hverdagen er ved at normalisere sig igen, og vi har fået berammet masser af sager, som behandles.

Jeg har altid
sprittet mine hænder meget af. Også før corona. Jeg har mange ”fingeraftryk” i informationen, så god hygiejne er meget vigtig for mig. De største ændringer i min arbejdsdag er, at jeg hele tiden skal være opmærksom på, at borgerne ikke står for tæt, at der ikke går flere end maks. to personer ind i elevatoren, og at afstandskravene overholdes. Disse forholdsregler er jeg meget opmærksom på. Når jeg taler med mine kollegaer, holder vi også afstand. Det giver nogle udfordringer, forstået på den måde, at når man f.eks. skal have instruktioner fra it-afdelingen, som skal vises på skærmen, skal man sørge for, at man ikke kommer til at stå eller sidde for tæt. Ellers gør jeg, som jeg plejer: møder på arbejde glad og med en positiv tilgang til tingene. Mit motto er: ”Smil til verden, og den smiler igen”.

Henrik Johnsen - retspræsident ved Retten i Helsingør (om genåbning efter nedlukning ifm. coronapandemi)

En ny hverdag i retten

Da Danmarks Domstole genåbnede den 27. april 2020, mødte mange ansatte ind til en hverdag under helt nye forudsætninger. I Helsingør har man haft succes med at balancere sagsafvikling og sundhedsmæssige hensyn.

Allerede i dagene efter genåbningen af Danmarks Domstole tog Retten i Helsingør hul på flere straffesager. Syv ud af rettens ni retssale er store nok til domsmandssager med én tiltalt, mens de resterende to retssale er rummelige nok til, at der kan afvikles sager med to eller flere tiltalte. I flere af salene er dommer og domsmænd adskilt af plexiglas, og der er altid fire kvadratmeter til hver enkelt af de tilstedeværende i retssalen. Overalt i bygningen er der opsat afspritningsstationer og afstandsmarkeringer

”Vores førsteprioritet er at skabe rammerne for, at vores brugere, ansatte og besøgende kan overholde de sundhedsmæssige anbefalinger, så vi minimerer smitterisikoen. Fra genåbningstidspunktet har vores niveau for gennemførsel af sager været godt, og de straffesager, vi allerede er begyndt at afvikle, er forløbet meget fint. Ved vores udkørende aktiviteter har vi forud for mødet særlig fokus på, om de sundhedsmæssige anbefalinger kan praktiseres. Det kan være en udfordring. Vi er ligeledes udfordret på tvangsauktioner, hvis der kommer mange bydere, fordi vi aldrig i forvejen er helt klar over, hvor stor interesse der vil være for en specifik tvangsauktion. Det kan blive problematisk rent pladsmæssigt. Derudover fungerer retten tæt på normalt”, siger Henrik Johnsen, retspræsident ved Retten i Helsingør.

Henrik Johnsen, retspræsident ved Retten i Helsingør. Foto: Lars Krabbe, maj 2019

Den menneskelige faktor
Retten har allerede nu fokus på at få omplaceret en stor nævningesag med otte tiltalte, som skal begynde til efteråret. De ansatte arbejder i det hele taget i højeste gear for at få berammet og omberammet de sager, som har ligget stille under nedlukningen af Danmarks Domstole. Der skal desuden findes alternative lokaler til møder i Ungdomskriminalitetsnævnet, UKN, hvor der er mange deltagere til stede.

”Vi hiver ikke en 10-årig ind i en stor retssal, fordi der er plads nok. Det vil virke afskrækkende og chokerende på et barn. Der er en menneskelig faktor, som vi må og skal tage hensyn til, og formålet med UKN er dialog i øjenhøjde omkring et ganske almindeligt bord. Det ændrer covid-19 ikke ved”, fastslår Henrik Johnsen.

Dedikerede medarbejdere
Det gik hurtigt med at få lukket retten ned i miden af marts måned, da corona-krisen for alvor ramte landet. Henrik Johnsen er positivt overrasket over, hvor godt borgerne tog imod nedlukningen og fremhæver samtidigt sine medarbejderes fleksibilitet og gå-på-mod. Både da de skulle til at arbejde på distancen fra den ene dag til den anden, og da det stod klart, at retten skulle genåbne under nogle helt nye forudsætninger.

”Der er blandt andet blevet knoklet for at få opmålt og afmærket retssale, voteringsværelser, atriumområde og andre fællesområder. Der opstår hver dag mindre sundhedsrelaterede spørgsmål. Det kræver fleksible og løsningsorienterede medarbejdere. Det skorter ikke på dedikation, og jeg er i den heldige situation, at vi har mange medarbejdere, som banker på for at komme tilbage i retten, hvor det giver allerbedst mening for dem at udføre deres arbejde”, konkluderer retspræsidenten.

Malene Urup - retspræsident ved Retten i Aalborg (om arbejdet under nedlukningen ifm. coronapandemi)

”Nu er det næsten som om, vi altid har arbejdet på distancen”

3. april 2020. Interview i forbindelse med corona-pandemien i 2020.

Fra den ene dag til den anden ændrede arbejdslivet sig markant for domstolenes mere end 2200 medarbejdere.

Et nødberedskab, som blev iværksat som følge af corona-pandemien, har stillet nye krav til måden, som retternes ansatte arbejder og kommunikerer på.

Allerede under statsministerens pressemøde den 11. marts, som varslede nødberedskab bl.a. hos Danmarks Domstole, begyndte de første mails at tikke ind i retspræsident ved Retten i Aalborg, Malene Urups, indbakke. Beskederne kom fra medarbejdere, som meldte sig frivilligt til at være en del af nødberedskabet.

”Vi var hurtige til at omstille retten og havde fra begyndelsen fokus på at få hjemmearbejdet i gang med det samme. Medarbejderne har udvist stort engagement og kreativitet med fokus på, at vi ikke skal samle til bunke, men fortsat varetage flest mulige opgaver. Omstillingsparatheden har været imponerende, og nu er det næsten som om, vi altid har arbejdet på distancen”, fortæller Malene Urup.

Malene Urup, retspræsident ved Retten i Aalborg. Foto: Lars Krabbe, september 2019.

Den tætte kommunikation
Retten fik hurtigt etableret virtuelle møderum, hvor først ledelse, og senere også medarbejdere, mødes på kryds og tværs. Fordi den fysiske kontakt mellem rettens medarbejdere er begrænset til de få ansatte, som skal møde op i retten, har Malene Urup og den øvrige ledelse lagt stor vægt på at opretholde en tæt kontakt og kommunikation.

”Jeg orienterer stort set dagligt de cirka 90 medarbejdere om status på forskellige områder, og internt i afdelingerne foregår der tillige megen kommunikation, også virtuelt. Alle afdelinger har en medarbejder, der indgår i nødberedskabet. Medarbejderen, der sidder i retten, er med til at skabe overblik og videndele. Forberedelsesafdelingen er helt digital og kører næsten som normalt, bare hjemmefra, mens andre afdelinger er papirbaserede. Medarbejderne her skal med mellemrum forbi retten for at hente og aflevere sager. Det er blevet sat i system, og afhentningen er blevet organiseret, så der ikke er kontakt mellem medarbejderne”, siger retspræsidenten.

En uventet gevinst
Fordi stort set alle fysiske retsmøder er sat på hold under nødberedskabet, er der blevet frigivet tid til at kigge på nogle af de opgaver, som rettens medarbejdere ellers har svært ved at nå til daglig. En medarbejder har fået mulighed for at få set på et nyt indberetningssystem, som der ikke tidligere har været tid til at sætte sig ind i, mens andre medarbejdere har kastet sig over gennemgang af sagsgangsbeskrivelser og oprydning på intranet og computerdrev. Der er også blevet set på blanketter, der kan lette stævningsmændenes indberetninger af honorar, ligesom medarbejdernes adgangsrettigheder i systemerne er ved at blive gennemgået. Og så har hjemmearbejdspladserne kastet en anden uventet gevinst af sig, fastslår Malene Urup.

”Medarbejdere med mindre børn hjemme er naturligt udfordrede i forhold til hjemmearbejdet, men de fleste medarbejdere oplever, at de får god arbejdsro derhjemme, og vi kan se, at effektiviteten blandt de ansatte, som arbejder på distancen, er høj. Dommerne og de øvrige jurister behandler, ud over de kritiske sager, der bliver behandlet ved fysisk fremmøde, egnede sager på skriftligt grundlag. Hvor vi før ikke har haft tradition for at lade kontorpersonalet arbejde hjemmefra, kan der fremover være anledning til at overveje hjemmearbejde i højere grad. Det har flere allerede fremsat ønske om. Vi har under de første uger af beredskabet høstet nogle positive erfaringer, hvoraf nogle peger ind i domstolenes overordnede strategi, og de vil, i et eller andet omfang, få indflydelse på den måde, vi tilrettelægger arbejdet i retten fremover”.

På forkant med sagsbunker
Både samarbejdspartnere og borgere har været forstående i forhold til situationen, og rettens samarbejdspartnere har også været hjælpsomme og fleksible i forhold til at få arbejdet afviklet, fortæller Malene Urup. Retten har i øjeblikket ekstra fokus på sager, der er berammet til efter påske og derefter. Sagerne er klar til at blive behandlet, når der bliver åbnet op for fysiske retsmøder.

”Vi arbejder målrettet på at gøre mest muligt klar til en normal hverdag. Der vil være områder, hvor arbejdsbyrden vil være mærkbart større, når vi vender tilbage, men medarbejderne er indstillet på, at vi i videst muligt omfang skal være på forkant. Oven i sagsbunkerne er ingen interesseret i at komme tilbage til opgaver, som kunne være løst”, siger hun.

Marianne Lund Pedersen - bibliotekar ved Højesteret

Marianne Lund Pedersen
60 år
Bibliotekar
Højesteret
Ansat siden 1. januar 1997
Uddannet folkebibliotekar

Tidsskrifter og Twitter

Fortalt til journalist Dorthe Studsgarth i 2018.

Jeg arbejder i en gammel hestestald med udsigt til ridebanen på Christiansborg. Folk går forbi og kigger ind og tror, det er et museum, men Højesterets bibliotek holder til her blandt de gamle krybber, som er bevaret. Her er ligeså godt, som her er flot. Det er nogle vidunderlige lokaler, og jeg elsker at gå på arbejde.

Bibliotekets samling af bøger er holdt op med at vokse, fordi mere og mere kan tilgås online. Snart kommer også alle udgaver af Folketingstidende til at ligge på nettet, og så får vi mere luft på hylderne. Dommerne har brug for Folketingstidende til at se, hvilket forarbejde der knytter sig til en lov, fx hvad der ligger af bemærkninger, og hvad der blev sagt i Folketingssalen under behandlingen. En række forarbejder til gældende love går tilbage til 1800-tallet, og dem holder vi også styr på her.

Min hovedopgave er at finde både bøger, som vil være relevante at indkøbe, og onlinesteder, som vi har brug for at købe os adgang til. Men det er fx også mig, der udsender et Tweet, når der falder en Højesteretsdom i en sag. I den mere kuriøse ende har jeg ansvaret for et lille museum, som vi har indrettet på et par af hylderne, som er pyntet med gaver, som medarbejderne har modtaget af udenlandske kollegaer.
Jeg har altid et par jurastuderende til at hjælpe mig i biblioteket. Når de afslutter studiet, plejer jeg at sige, at jeg håber at se dem igen som dommerfuldmægtige herinde. Men det er jeg holdt op med. Der kan nemt gå mindst fem år, før de er klar, og til den tid er jeg nok gået på pension.

Marianne Sørensen - teamleder i Domstolsstyrelsens It-service og Support (om arbejdet under nedlukningen ifm. coronapandemi)

IT er helt essentiel for domstolenes hverdag

6. april 2020 - interview med teamleder for Domstolsstyrelsens It-service og Support i forbindelse med corona-pandemien i 2020.

Da Danmarks Domstole overgik til nødberedskab, måtte Domstolsstyrelsens it-support hurtigt sørge for at sikre fjernopkobling til domstolenes mange medarbejdere, hvoraf de fleste aldrig havde arbejdet på distancen før.

Når man pludselig skal sørge for fjernopkobling til mange hundrede hjemmearbejdende kolleger på meget kort tid og samtidig yde telefonisk support til en hel organisation fra fastnettelefoner, som står på en arbejdsplads, man helst ikke skal opholde sig på, stilles der krav til ens kreativitet.

Heldigvis er Marianne Sørensen, teamleder for Domstolsstyrelsens IT-service og Support, svær at slå ud af kurs.

”Den hverdag vi kendte, blev ret hurtigt lukket ned, og alle medarbejdere, også i it-supporten, blev sendt hjem. Supporttelefonen blev viderestillet til akuttelefonen, og de reservemobiltelefoner, vi havde, blev fordelt og sat op blandt it-supportens medarbejderne. Vi kunne derfor straks gå i gang med at hjælpe de ansatte ved Danmarks Domstole hjemmefra via telefon, mail og sager, som blev meldt ind i sagssystemet”, siger Marianne Sørensen og fortsætter:

”Fjernopkobling kræver en licens, som koster penge, og der havde hidtil kun været et begrænset antal licenser ved domstolene. De tilgængelige licenser blev i første omgang fordelt mellem retterne, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. I baggrunden arbejdede ledelsen hårdt på at skaffe 2000 yderligere licenser til fjernopkobling, så flest muligt medarbejdere kunne arbejde hjemmefra”. Det lykkedes på kort tid at skaffe de nødvendige ekstra licenser.

En ny virkelighed

Kun en lille del af medarbejderne ved Danmarks Domstole havde før nødberedskabet arbejdet fra en fjernopkobling. Det blev en læringsproces for såvel brugere som it-supportere, og kommunikationsbehovet var enormt. Flere hundrede sager indløb til Domstolsstyrelsens it-support i begyndelsen af nødberedskabet.

”I takt med at vi hjalp kollegerne i gang med at arbejde hjemmefra, skulle vi også bistå med at sikre virtuelle mødefora. Udover den tekniske del omkring selve installationen, gjaldt det også om at sikre, at medarbejderne fik viden om, hvordan de skulle bruge de forskellige tjenester, herunder hvad de måtte og ikke måtte”, forklarer Marianne Sørensen.

Alle instanser arbejdede på højtryk for at tilpasse retningslinjer og sikre ensartethed under de nye vilkår. It-supporten begyndte tidligt i forløbet at kommunikere vejledninger og tips og tricks ud i organisationen for at sikre, at domstolenes medarbejdere var bedst muligt klædt på til at hjælpe sig selv og kunne varetage blandt andet de kritiske sager, som af retssikkerhedsmæssige årsager skulle og skal gennemføres under nødberedskabet.

”Vi stod pludselig i en virkelighed med nye værktøjer, som også gav nye tekniske udfordringer. De blev håndteret og løst løbende i tæt samarbejde med teknikere og it-leverandører. Der var pres på i mange dage, og vi uddelegerede ansvarsområder og specialiserede os for at være så effektive som muligt. Det lykkedes, og vi er tilfredse med, hvor hurtigt alle medarbejdere fik adgang til deres systemer hjemmefra”, siger Marianne Sørensen.

Stærk holdånd

Teamlederen lægger ikke skjul på, at det indtil videre har været en hektisk og intens proces at være med til at varetage den it-supportmæssige del af nødberedskabet. To daglige online-møder i teamet og tæt kontakt via virtuelle gruppesamtaler og mails har bidraget til at sikre, at Danmarks Domstole har kunnet holde dampen oppe rent teknologisk under corona-krisen.

”Det har skærpet holdånden, både i it-driftsenheden, men også i organisationen generelt, hvor samarbejdet har været fantastisk. Vi befinder os i en usædvanlig situation, og det skærper ens fokus og presser alle til at tænke anderledes. Grænser er overskredet og gamle, til tider begrænsende, overbevisninger er kommet på museum. Det har åbnet for en større fleksibilitet i forhold til at se nye muligheder i forbindelse med den daglige opgaveløsning”, vurderer hun.

Vigtig menneskelig interaktion

Det er over tre uger siden, at Marianne Sørensen sidst har set sine team-kolleger fysisk. Hun og hendes kolleger savner den menneskelige kontakt, bevægeligheden og den tætte faglige sparring på kontoret. Virtuel kontakt er og bliver ikke det samme, som at være til stede i samme rum, fastslår Marianne Sørensen.

”Teknologisk er organisationen vokset under nødberedskabet, og medarbejderne er vokset med opgaverne og i hver deres rolle. Alligevel står det efter den første periode af nedlukningen klart, at man ikke kan erstatte den menneskelige interaktion. Det giver en anden energi at være fysisk til stede med sine kolleger. Jeg glæder mig til at komme tilbage i styrelsen, og det bliver spændende at evaluere på vores håndtering af nødberedskabet. Derefter skal vi se på, hvordan vi kan inddrage erfaringerne med it og brugerfokus under nedlukningen i arbejdsdagen fremover. Der er helt sikkert vigtig læring, vi kan gøre brug af på den anden side af nødberedskabet”, lyder det fra Marianne Sørensen.

Pernille Bach Olufson - kontorelev ved Københavns Byret

Pernille Bach Olufson
25 år
Kontorelev i Københavns Byret
Ansat siden den 1. september 2018
Tidligere pædagogmedhjælper

Jeg suger til mig 

Tekst og foto Dorthe Studsgarth, den 23. oktober 2018.

Det er vigtigt for mig at udnytte elevtiden. Derfor suger jeg til mig af viden, alt hvad jeg kan. Jeg kan godt lide at prøve så meget forskelligt som muligt som kontorelev.
Lige nu arbejder jeg i skifteretten, men jeg har fx også siddet til retsmøder som protokolfører, hvor jeg har skrevet referater. Der skal man være god til at høre efter, holde fokus og bruge forkortelser. Jeg har også været med til notar- og fogedforretninger.
Der er sket meget ved domstolene i min elevtid, fx har vi også overtaget forkyndelsesopgaven fra politiet og fået implementeret et helt nyt og mere digitalt Civilsystem. Jeg oplever det hele på tætteste hold, fordi jeg som elev kommer så meget rundt.

Selvom jeg er ung, synes mine kolleger, at jeg har noget at bidrage med. De siger faktisk: "Pernille, du er jo ung, har du en ide eller et input til, hvordan vi kan gøre det her?" De trækker på, at man som elev ser med nye øjne på gamle processer.
Som elev er det naturligt at tænke anderledes; hjernen er indstillet på nyt, fordi man oplever så meget forskelligt. Man overværer også andre og måske nemmere måder at gøre tingene på, når man kommer rundt.
Det gør, at man samler inspiration, som man kan give videre.

Jeg kan godt lide det indblik, jeg får i den juridiske verden. Både forløbet i de enkelte sager og processen i den samlede straffesagskæde interesserer mig.
Samtidig er det en del af mit job at skrive en masse, og det har jeg altid været glad for. Fremover skal jeg arbejde med straffesager og civile sager. Engang med tiden kunne jeg godt tænke mig at søge videre, fx til Sø- og Handelsretten eller politiet.
Efter denne artikel blev Pernille færdiguddannet og fastansat i Københavns Byret.

Valborg Top - administrations- og sekretariatschef ved Retten i Helsingør

Valborg Top
39 år
Administrations- og sekretariatschef
Retten i Helsingør
Ansat pr. 1. april 2019 i Retten i Helsingør.
Tidligere Advokatsamfundet og Statsforvaltningen

Dedikation og høj arbejdsmoral

Tekst og foto af Nana Vogelbein, september 2019

Mine første måneder har været fuldstændigt fantastiske. Jeg kom med helt åbne øjne og blev positivt overrasket over, hvor godt Retten i Helsingør fungerer som arbejdsplads og hus for borgerne. Samtidig er der en rigtig god stemning blandt de ansatte.
Den første tid, jeg var ansat, fløj afsted, og jeg fik hurtigt en travl og varieret hverdag. Jeg har overtaget mine opgaver fra en dygtig kollega, som fortsat er i huset, og det betyder, at jeg altid har en at sparre med, hvis jeg skulle blive i tvivl om, hvordan jeg skal gribe en opgave an.

Den største udfordring for mig har været, at jeg gerne ville gøre alt perfekt fra dag 1. Jeg måtte dog sande, at jeg ikke kan nå det hele på én gang og derfor vænne mig til, at det er i orden ikke at være to skridt foran hele tiden. Heldigvis har jeg fra start oplevet stor opbakning fra retspræsidenten, som - udover at være dygtig til at lede huset - er en fantastisk sparringspartner.

I min stilling er der især brug for overblik, handlekraft, empati og mavefornemmelse med de forskelligartede opgaver, jeg dagligt bliver udfordret af. Jeg søgte jobbet, fordi jeg gerne vil være med til at præge en offentlig virksomhed i en positiv og bæredygtig retning. Jeg er overbevist om, at nøglen til succes med det, er, at bevare blikket for mennesker som den helt afgørende og værdifulde ressource.

Jeg er meget stolt af at være blevet en del af en arbejdsplads med så dedikerede medarbejdere. Og så meget arbejdsro. Der er musestille i huset, koncentrationen er høj, og der bliver knoklet igennem. Roen bidrager i den grad til, at vi får noget fra hånden, og det er med til at gøre Retten i Helsingør til en rigtig god arbejdsplads. Vi udretter noget. Hver dag.

Sidst opdateret: 09. juli 2020